onsdag den 22. juni 2016

Ny videnskab.dk-artikel omhandler biofilm

Statsmagten er lidt langsom. Samme gælder dens medier. Selvom studiet om biofilm blev publiceret for cirka 6 måneder siden, får det først en omtale på videnskab.dk denne sommer. Flåtsæsonen er i marts og et par måneder frem, så lægernes google-søgninger har nok primært foregået FØR dags dato. Nu kommer der så en lille "obs" til statens læger.

http://videnskab.dk/krop-sundhed/borrelia-kan-muligvis-goere-dig-syg-for-livet

Artiklen er i øvrigt skrevet af Bo Karl Kristensen, samme mand som skrev et par kritiske artikler om private specialisters metoder (behandling efter den i senere år fremadstormende ILADS-opfattelse). Man kan vel udlede af dette, at kun ÉEN dansk journalist hyres til at undersøge dette emne. Denne ene mand kan så spørge en håndful eksperter som alle henviser til hinanden, uden at udfordre hinanden og kæmpe mod dogmerne.

Jeg har i øvrigt en hævelse (cyste) på min hånd, og den er vel enten en spontant opstået seneknude eller, og jeg tillader mig at være fræk her, et symptom på borrelia. Ville det bryde med fysikkens love, hvis knuden er en samling bakterier, som tidligere har forårsaget hævelser i mine fingre, men som sjovt nok nu samler sygeligheden i én klump? Jeg synes det er en oplagt forklaring. Professor Thomas Bjarnsholt kommenterer i artiklen:

»Ud fra denne undersøgelse, og hvad vi ved om bakterier generelt, vil jeg gå vidt som at sige, at jeg vil æde min hat på, at borrelia-bakterier også laver biofilm, hvis de får chancen for det. Og så vil man ikke kunne behandle sig ud af det med tre ugers antibiotika, det er 100 procent sikkert,«
Behov for kritisk analyse af undersøgelsernes præmisser

Det er i øvrigt afgørende vigtigt at forholde sig til de data som ligger til grund for den tankegang Volker Fingerle har bidraget med i følgende uddrag:

>>Hvis det var biofilm, der forårsagede PTLDS, ville længerevarende antibiotikabehandling mindske symptomerne også efter tre uger. Derfor lader det til ikke at være biofilm, som står bag symptomerne, vurderer den tyske professor Volker Fingerle, der er en af de tre, som står bag forskningsgennemgangen.
»En lang række studier viser, at folk, der har haft borreliose og som oplever symptomer efter behandling, ikke får det bedre af antibiotika. Det er sandsynligvis noget helt andet, der forårsager symptomerne, og det skal vi blive klogere på,« siger Volker Fingerle, professor på det tyske statsinstitut Bayerisches Landesamt für Gesundheit und Lebensmittelsicherheit.<<
Bag udtalelsen ligger undersøgelser af en længerevarende antibiotika-behandling og dens effekt på påvist infektion. Men hvor længe varede behandlingen i disse undersøgelser? Jeg opfordrer relevante journalister og læger til at opsøge disse data, og finde den præcise varighed af undersøgelsernes behandling. I den virkelige verden er ILADS-eksperterne uafhængige af en fastsat varighed, og fortsætter behandlingen indtil bedring. I undersøgelsen har man måske stoppet efter et antal ekstra uger, og konkluderet at alt tillagt tid ville være overflødigt, idet undersøgelsens tese var tilstrækkeligt bevist.

Afslutningsvis vil jeg blot bemærke at det er lettere at få en psykiatrisk diagnose, end at få en læges ord for, at flåten kan have overført en anden bakterie end ELISA-testen registrerer. Men tjek lige citatet herunder. 

»Læger har meget lidt opmærksomhed på, hvordan andre mikroorganismer, som findes i flåter, påvirker mennesker. Vi ved heller ikke meget om, hvordan det påvirker os, hvis vi får infektioner fra flere forskellige mikroorganismer på samme tid,« siger Nanna Skaarup Andersen, læge og ph.d.-studerende på Klinisk Center for Vektorbårne Infektioner ved Odense Universitetshospital. 

Psykiatere kan postulere psykisk sygdom udfra en samtale, men en læge kan pure afvise at flåter overfører andre bakterier end de testede underarter af (B. afzeliiB. garinii,B. burgdorferi senso stricto). Dette er en forbrydelse mod borgeres ret til sundhed, jævnfør menneskerettighederne, og efter min mening bør skylden og skammen tilfalde den enkelte læge og dennes svigt overfor stærkt lidende mennesker. Statens indretning har den grundlæggende fejl at individdets risiko-vurderinger overtages af myndigheder. Min krop og mine risici er blevet invaderet aggressivt af en stor nannystat som sikrer stabile lønninger til den kommunikerende samfundsklasse, som med den anden hånd lover retfærdighed og løsninger til skatteyderne. Det hele kan ses som én stor invasion af individers kroppe.