fredag den 15. maj 2020

Please don't forget what the state did to us

In the summer of 2016, a videnskab.dk-article ('science'.dk) mentioned the research about biofilm. The insinuation is that there might be something to the longterm treatment after all. But the article also makes a clear point that nothing has pointed the mainstream towards longterm treatment before this new research. There is no mention of the patients' wish for more treatment (not just 3 weeks, that's not longterm), and no reference to the various co-infections that authorities deny patients (which happened to me under Anders Koch from SSI (the state serum institute)). Whereas liberalized healthcare would allow for treatment under private initiative, all alternatives have been squashed and out-competed by the state's monopoly, effectively denying our right to health. This mechanism is why I considered a human rights case, but it's too much of a hassle and I will write these rants for now.

http://videnskab.dk/krop-sundhed/borrelia-kan-muligvis-goere-dig-syg-for-livet

mandag den 24. februar 2020

Forpinthed og dårlig hukommelse




»Smerter er ikke en neutral sansning. Det er ikke som at se en rød plet et sted i ens synsfelt, som man bare kan se udenom. Smerter er en oplevelse, som er sanselig og følelsesladet. Hvis der ikke var følelser med, så ville det ikke være smerter, så ville vi kalde det en fornemmelse. Så det er selve følelsesladningen – følelsen af ubehaget og desperationen, som gør smerte til smerte,« fortæller Søren Frølich, som er psykolog på Tværfagligt Smertecenter på Herlev Hospital og har mere end 40 års erfaring med at behandle smerter.

At smerte er en sansning betyder, at den kommer ind et bestemt sted i hjernen, hvor den påvirker vores følelsesregister. Faktisk er sansningen til stede i følelsesregistret og aktiverer vores stressrespons allerede før, impulsen dukker op i vores bevidsthed, og vi opdager, at det gør ondt.

Følelsescentret ligger klods op ad indgangen til langtidshukommelsen. Hvad der lagres her er blandt andet styret af vores følelser af lyst og ulyst. Og når følelsescentret er optaget af smerte og ulyst, så bliver der ikke lagret så meget.

De oplysninger, som kører rundt i korttidshukommelsen, bliver ikke gemt i langtidshukommelsen og dermed ikke husket. Fordi døren til langtidshukommelsen billedligt talt er spærret.

Mange er bange for, at de har fået en hjerneskade

»Det er ikke sådan, at man glemmer noget – det bliver simpelthen aldrig lagret. Og når så folk siger, kommer du på onsdag til mødet, og man svarer, ja det gør jeg. Så er det pist væk efter et par minutter. Når onsdag kommer, så kan du ikke engang huske, at du har fået beskeden,« forklarer Søren Frølich og tilføjer:

»Det er et meget stort problem for folk med kroniske smerter, for de er jo vant til, at oplysningerne bliver optaget i langtidshukommelsen. Det er de vant til. Pludselig kan de ikke huske noget, og det er ikke noget, de taler om. Mange bliver bange for, at de er ved at få en hjerneskade, eller at de er påvirkede af medicinen. Men som regel er det på grund af smerterne.«
"Smerter giver dårlig hukommelse" : Didde Rishøj.  Samvirke.dk (5/1/2016)
http://samvirke.dk/artikler/smerter-giver-darlig-hukommelse